Destinationer, der taler til hjertet: Canada, Cancun og Paris er stederne, hvor du finder de mest romantiske hoteller

Hotels.com afslører verdens mest romantiske oaser på baggrund af flere millioner gæsteanmeldelser

 

LONDON, 10. februar 2017 – For de håbløse romantikere, som stadig er på udkig efter noget ganske særligt til valentinsdag, vil det være oplagt at invitere sin udkårne ud at rejse. For at hjælpe jer godt på vej har Hotels.com™ fundet frem til de hoteller, der oftest bliver omtalt som ”romantiske” i de 25 millioner anmeldelser, der er på websitet.

Uanset om I vil hviske sukkersøde ord til hinanden i naturskønne omgivelser, nyde et afslappende spa-ophold eller bogstaveligt talt bo over for Julias balkon, kan du være sikker på, at der er amoriner i luften på disse fortryllende destinationer.

 

Gæsteanmeldelse på Hotels.com:
Vi var vilde med brændeovnen … super romantisk!”

 Buffalo Mountain Lodge ligger idyllisk i naturskønne omgivelser i Banff National Park og er det perfekte sted for par, der elsker at drage på nye eventyr sammen. Her finder I masser af aktiviteter lige rundt om hjørnet – fra skiløb til vandre- og cykelture – og så er I kun et stenkast fra et væld af spændende gallerier og museer, hvor I kan opleve den lokale kultur.

 Værelsespriser fra £116 pr. nat*. Du kan finde mere information og booke på Hotels.com

 

 

Gæsteanmeldelse på Hotels.com:
“Uden tvivl det mest fantastiske hotel, som jeg og min partner nogensinde har boet på.”

På dette luksuriøse all inclusive-resort i Cancun kan I nyde et afslappende ophold krydret med romantik og livemusik. Det ligger uforstyrret, men langt fra isoleret, ved en kridhvid sandstrand på Mexicos Riviera Maya-kyst. Lige uden for døren finder du den sprudlende kystby Cancun, storbyen Playa del Carmen og mayaindianernes ældgamle verden.

Værelsespriser fra £432 pr. nat. Du kan finde mere information og booke på Hotels.com


Gæsteanmeldelse på Hotels.com:
“En skøn romantisk weekend sammen med min kone i de MEST romantiske omgivelser!”

Hotel Montmartre Mon Amour ligger lige om hjørnet fra Sacré-Coeur og giver jer det perfekte udgangspunkt for at gå på opdagelse i ‘Kærlighedens by’. Her kan I slentre ned ad nogle af Paris’ smukkeste gader, nyde ‘patisseriernes’ lækkerier og gå en tur langs Seinen.

Værelsespriser fra £147 pr. nat. Du kan finde mere information og booke på Hotels.com

 

Gæsteanmeldelse på Hotels.com:
“Det perfekte sted at holde en romantisk ferie.”

For par, der gerne vil rejse lidt længere væk, er Majestic Colonial Punta Cana i Den Dominikanske Republik det helt rigtige valg. Her får I et unikt ophold, hvor I får tid til at fordybe jer i jeres kærlighed til hinanden. Udnyt de mange muligheder for at opleve de smukke omgivelser sammen ved for eksempel at besøge naturparken Los Haitises eller nogle af de stort set øde øer såsom Isla Saona og Isla Catalina.

Værelsespriser fra £258 pr. nat. Du kan finde mere information og booke på Hotels.com

 

Gæsteanmeldelse på Hotels.com:
“I dette palads får du både den vildeste luksus og en enestående kulturel oplevelse i fantastisk romantiske omgivelser.”

Dette luksushotel – beliggende i et palads fra 1800-tallet fyldt med overdådige suiter med lysekroner, udskårne cedertræslofter og håndbroderet silke – er det perfekte sted at holde en romantisk ferie. Der er spa med indendørs pool, tyrkisk bad og massage samt en andalusisk have med udendørs pool, hvor både du og din partner kan nyde et afslappende afbræk fra hverdagen.

Værelsespriser fra £123 pr. nat. Du kan finde mere information og booke på Hotels.com

 

Gæsteanmeldelse på Hotels.com:
“Jeg kan ikke forestille mig et mere romantisk sted at overnatte end lige over for Julias balkon.”

Hotellet Relais de Charme Il Sogno di Giulietta ligger på et af de mest romantiske steder i verden og er det oplagte valg til en drøm af en valentinsdate i Verona. Det er hjemsted for en af de mest ikoniske balkoner i verden, og når mørket falder på, kan I nyde den magiske atmosfære på Romeo og Julies egen plads og digte jeres helt egen kærlighedshistorie.

Værelsespriser fra £105 pr. nat. Du kan finde mere information og booke på Hotels.com

 

Gæsteanmeldelse på Hotels.com:
Hotellets afsides beliggenhed og naturskønne omgivelser er som skabt til en romantisk ferie.”

Forkæl din udkårne med en drømmeferie i bjergrige omgivelser, som byder på noget så sjældent som jeres helt egen, private badestrand. Her kan I nyde fantastiske faciliteter, blandt andet en swimmingpool med vandfald, luksus-spa med et væld af lækre behandlinger og restauranter i verdensklasse, som serverer det absolut bedste fra det thailandske og internationale køkken.

Værelsespriser fra £163 pr. nat. Du kan finde mere information og booke på Hotels.com

 

Gæsteanmeldelse på Hotels.com:
Om aftenen, når stearinlysene er tændt, er det utroligt romantisk.”

Solar Do Castelo, det eneste hotel inden for St. George-borgens mure i bydelen Alfama, er et palæ, som er opført på det sted, hvor Alcaçova-paladset tidligere lå. Her kan du virkelig få din partner til at føle sig som en konge eller en dronning.

Værelsespriser fra £121 pr. nat. Du kan finde mere information og booke på Hotels.com

 

Gæsteanmeldelse på Hotels.com:
“Vores kahyt mod havnen var rigtig hyggelig og havde flot træværk, en smuk udsigt og en nostalgisk atmosfære, som var meget romantisk.”

For par, der er ude efter en helt særlig oplevelse, tilbyder Queen Mary Hotel unikke omgivelser og en bred vifte af attraktioner, som du ikke finder noget andet sted – fra historiske guidede ture til overnaturlige fænomener, butikker, spa og diverse arrangementer. Der er masser at se og lave, når man overnatter om bord på et skib.

Værelsespriser fra £105 pr. nat. Du kan finde mere information og booke på Hotels.com

Alle disse romantiske hoteller plus flere hundredetusind andre kan bookes online via Hotels.com eller mobilappen, som fås til iOS-, Android-, Windows- og Amazon Kindle-enheder. Her har kunderne også adgang til hemmelige priser**, så de kan spare endnu mere på deres næste rejse.

ENDS

Du kan få yderligere information ved at kontakte Hotels.coms pressekontor på
CWLONHotels.com@cohnwolfe.com eller 0207 331 5350

 

Bemærkning til redaktører:
Få yderligere information ved at besøge Hotels.coms website på www.hotels.com, følge os på Twitter @HotelsdotcomEU eller finde os på Facebook.com/Hotels.comEurope.

*De angivne priser er inklusive skatter og afgifter og afhænger af tilgængeligheden på bookingtidspunktet

**Der findes hemmelige priser til brugere af Hotels.com-appen, Hotels.com™ Rewards-medlemmer og personer, der får adgang til hemmelige priser på websitet ved at få tilsendt Hotel.com-nyhedsbrevet via e-mail. Hemmelige priser vises på det sted, hvor banneret ”Din hemmelige pris” står under søgeresultaterne. Gælder kun på udvalgte hoteller og datoer. Underlagt fuldstændige vilkår og betingelser.
De angivne priser er inklusive skatter og afgifter og afhænger af tilgængeligheden på bookingtidspunktet. Alle priser er ’fra’-priser og er korrekte pr. 8. februar 2017.


Om Hotels.com:
Hotels.com L.P. driver Hotels.com, et af verdens førende websites til booking af overnatninger på alt fra internationale hotelkæder og all inclusive-resorts til lokale favoritter og bed and breakfast. Her finder du alle de oplysninger, du skal bruge for at booke det perfekte ophold. Der kan desuden downloades særlige apps til smartphones og tablets, som gør kunderne i stand til at booke, mens de er på farten, og vælge mellem 20.000 sidste øjeblik-tilbud.

© 2017 Hotels.com, LP. Alle rettigheder forbeholdes.Hotels.com og Hotels.com-logoet er varemærker, som tilhører Hotels.com, LP. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.