EFTERSPØRGSLEN PÅ REJSER TIL AFSIDES DESTINATIONER ER STØRRE END NOGENSINDE FØR

KØBENHAVN, den 16. juli 2018: Hotels.com® afslører, at der er sket et opsving i antallet af reservationer til afsidesliggende destinationer i løbet af de seneste to år* med hele 60% flere gæster, som indsender strålende anmeldelser af de såkaldte Hideaway-hoteller. Efterhånden som en ny generation af rejsende opsøger uforglemmelige og unikke oplevelser, stryger disse usædvanlige hoteller til tops på listen over drømmedestinationer.

Som følge af denne tendens har Hotels.com lanceret en ny kategori kaldet “Hideaway-hoteller” i forbindelse med deres årlige Loved by Guests Awards, som er en kåring af de bedste hoteller baseret på gæsteanmeldelser.

Flere og flere søger efter hoteller på en række særligt afsidesliggende destinationer* – for eksempel private øer (50%) og skove (30%) – hvilket vidner om, at disse typer destinationer hurtigt er ved at blive hotelanmeldernes foretrukne overnatningssteder.

Rejsende over hele verden flygter fra hverdagens stress og jag for at holde ferie i helt uforstyrrede omgivelser – lige fra Mellemøstens ørken og Thailands bjerge til strandene på Saint Lucia og Sveriges nordlige tundra.

Johan Svanström, administrerende direktør for Hotels.com, udtaler: “Gennem vores 25 millioner gæsteanmeldelser har vi set en enorm stigning i ønsket om at rejse over stok og sten ud af byerne – i nogle tilfælde helt bogstaveligt talt. Det er en ny tendens, som oftere og oftere fremhæves positivt i gæsternes anmeldelser.”

“Lanceringen af den nye Loved by Guests Awards-kategori skal tjene som inspiration og give rejsende mulighed for at overnatte på hoteller, de ikke engang vidste fandtes, uanset om det er i ørkenen, junglen, skoven eller midt på et bjerg. Det er den ultimative måde at sikre en helt særlig ferieoplevelse, der med garanti vil gøre alle derhjemme grønne af misundelse!”

Drej til højre ved grusvejen, sving til venstre ved vildmarken, og kravl halvvejs op ad bjerget for at finde verdens 10 bedste Hideaway-hoteller fra Hotels.com. Det er tid til at koble helt fra. Tag et kig på denne video, hvor du kan se alle vinderne i kategorien “Hideaway-hoteller”.

Ørkennætter i De Forenede Arabiske Emirater – Anantara Qasr al Sarab Desert

Gæstebedømmelse på Hotels.com: 9,6 ud af 10

Læn dig tilbage, slap af, og nyd ørkenens uforstyrrede omgivelser. Anantara Qasr al Sarab Desert ligger bogstaveligt talt midt i ingenting blandt ørkenens imponerende sandklitter. Smid skoene, grav tæerne ned i sandet, og nyd dit ophold på dette utrolige luksushotel med spa, udflugter og masser af plads til at stresse helt af.

Fra 2.162 DKK pr. værelse pr. nat.

 Isnende omgivelser i Sverige Icehotel

Gæstebedømmelse på Hotels.com: 8,6 ud af 10

Dette hotel har en storslået beliggenhed på Sveriges øde tundra, så træk i det varme tøj, og få en oplevelse af at fryse tiden. Her er rig mulighed for at køle helt af og forhåbentlig også se det smukke nordlys på nattehimlen. Hotellet har både varme og kolde værelsestyper, herunder Art Suites, som hver især er hugget ud med håndkraft og holdes på en temperatur mellem -5 og -8 grader. Brrr!

Fra 1.201 DKK pr. værelse pr. nat.

 Junglelivet på Bali – Four Seasons Resort Sayan

Gæstebedømmelse på Hotels.com: 9,4 ud af 10

Hvis du længes efter romantik i helt uforstyrrede omgivelser, behøver du ikke lede længere. Dette resort er nemlig en skjult perle beliggende midt i junglen oven over Ayung-floden. Stedets 60 værelser er omgivet af frodige, grønne bakker og Sayans velduftende haver, hvilket skaber en spirituel oplevelse for resortets gæster. Læg fødderne op – det er tid til at nyde den vidunderlige udsigt omgivet af ren luksus.

Fra 3.523 DKK pr. værelse pr. nat.

 Grotteværelser i Tyrkiet – Gamirasu Cave

Gæstebedømmelse på Hotels.com: 9,8 ud af 10

Dette hotel kunne lige så godt ligge på en anden planet, men det gemmer sig faktisk i det smukke og klippefyldte område Kappadokien i Tyrkiet. Hotellets smukke grotteværelser har et enestående design, som sikrer gæsterne en helt uforglemmelig oplevelse. Der venter ultimativ luksus både under og over jorden på dette usædvanlige hotel.  

Fra 1.052 DKK pr. værelse pr. nat.

 Træhuse i Thailand – Keemala

Gæstebedømmelse på Hotels.com: 9,2 ud af 10

Dette overnatningssted er noget helt særligt – et uforstyrret eventyrland beliggende oven over regnskovens løvtag. Kun 40 minutters kørsel fra Phuket tilbyder dette resort med 38 værelser både fritstående bade, yogatimer og en poolbar. Derudover har Bird’s Nest Pool Villas også private infinity-pools hævet over træerne! Det er uforstyrret luksus, når det er bedst.

Fra 13.981 DKK pr. værelse pr. nat.

 Privat ø i Florida, USA – Little Palm Island Resort & Spa

Gæstebedømmelse på Hotels.com: 9,8 ud af 10

Little Palm Island Resort & Spa er bevis på, at småt også kan være godt. Dette eksklusive resort har kun 30 værelser, men byder til gengæld på spektakulær havudsigt, privat strand, en luksuriøs spa og en 5-stjernet restaurant. Du vil uden tvivl få en helt særlig ferieoplevelse på den afsidesliggende ø, og efterfølgende kan du fortælle vennerne derhjemme om din uforstyrrede ferie under Floridas sol.

Fra 7.199 DKK pr. værelse pr. nat.

 Resort i bjergene på Saint Lucia – Jade Mountain Resort

Gæstebedømmelse på Hotels.com: 10 ud af 10

Flygt fra civilisationen til denne enestående plet på Jorden. Det caribiske resort har udsigt til mere end 243 hektar strand og er et af verdens mest fortryllende hoteller. I de spektakulære omgivelser venter både en spa med et stort udvalg af behandlinger, fitnessfaciliteter, tennisbaner og en infinity-pool. Nogle suiter er endda udstyrede med egen pool med udsigt til bjergene. Takket være sin utrolige beliggenhed udgør resortet et eksklusivt tilflugtssted for sine gæster.

Fra 11.350 DKK pr. værelse pr. nat.

Ranchlivet i Californien – Calistoga Ranch

Gæstebedømmelse på Hotels.com: 9,6 ud af 10

Drømmer du om at tage en dukkert i uforstyrrede naturomgivelser i Napa Valley? Den drøm kan blive til virkelighed på Calistoga Ranch. Her kan du virkelig få smag for uforstyrret luksus omgivet af private søer, bølgende bakker og frodige skove. Slå dig ned i en liggestol med et glas regionalt vin for at fejre en fantastisk ferie i Californien.

Fra 6.524 DKK pr. værelse pr. nat.

 Ophold på landet i Chile – Remota Hotel

Gæstebedømmelse på Hotels.com: 9,0 ud af 10

Patagonien er et af verdens smukkeste naturområder, og i den chilenske del finder du dette skjulte paradis. Hotellet har både marina, spa, pool og have samt et bibliotek. Gæster kan desuden bruge dette pragtfulde hotel som udgangspunkt for udflugter til de nærliggende skove, øer, gletsjere og store områder dækket af is.

Fra 1.789 DKK pr. værelse pr. nat.

Ophold i en silo i New Zealand – Silostay Little River

Gæstebedømmelse på Hotels.com: 9,6 ud af 10

Prøv noget helt nyt i år, og sæt kurs mod den charmerende by Little River i New Zealand. I “landet under den lange hvide sky” kan du som noget helt ekstraordinært overnatte i moderniserede kornsiloer. Dette innovative og bæredygtige overnatningssted er det eneste af sin slags i hele verden.

Fra 895 DKK pr. værelse pr. nat.

Start dit næste rejseeventyr med at downloade Hotels.coms mobilapp, og vælg mellem hundredtusindvis af overnatningssteder verden over. Forkæl dig selv, og reservér dit Hideaway-hotel her.