Hotelmesterværker: Ti fantastiske kunsthoteller, som gæsterne er vilde med

Hotels.com fejrer World Art Day ved at afsløre prisbelønnede kunsthoteller

12 april, 2016 – Hvis du troede, at kunst var begrænset til væggene i berømte gallerier, kan du tro om igen! Hoteller i hele verden er nu lærreder for ikoniske mesterværker, moderne kunst og ærefrygtindgydende installationer. For at fejre World Art Day d. 15. april har Hotels.com™ afsløret ti af de bedste prisbelønnede kunsthoteller udvalgt af hotelgæsterne.

World Art Day hædrer og fejrer den legendariske Leonardo da Vinci (d. 15. april var nemlig hans fødselsdag) sammen med mange andre fine kunstnere fra hele verden. Derfor vil Hotels.com i dagens anledning finde kunsthotellernes svar på Mona Lisa, og det vil helt sikkert få selv de mest kræsne kunstkendere til at smile.

Disse ti hoteller er selv blevet hædret ved at modtage en Gold Award i Hotels.coms prestigefyldte Loved by Guests-prisuddeling, der også lanceres d. 15. april. Prisuddelingen er baseret på næsten 20 mio. ægte og pålidelige anmeldelser fra gæster, der har tjekket ind. De anerkender disse hoteller, der har opnået den bedste gennemsnitlige gæstebedømmelse, og et hotel skal opnå den imponerende bedømmelse på minimum 4,7 ud af 5 for at modtage en Gold Award. Se alle vinderne her: https://da.hotels.com/hotel-tilbud/dk-gold-awards/

Her er ti kunstneriske prisbelønnede hoteller, som Warhol, Pollock og Picasso ville have været stolte over at bo på:

Dette hotel på Madison Avenue, der huser en af de største og mest imponerende kunstsamlinger i New York, er enhver kunstelskers drøm. Efter en nylig renovering til $60 mio. har det 5-stjernede hotel virkelig fået en 5-stjernet kunstsamling. I hjertet af hotellet er dets ikoniske pragtstykke – Chuck Closes gobelin, der går fra gulv til loft, med supermodellen Kate Moss. Hele hotellet føles som en rig kunstsamlers hjem med en særlig fiksering på 40’erne. Antydning af art deco møder design inspireret af 90’erne, og gæsterne kan beundre værker af kunstnere som Jenny Holzer, Cecily Brown og Richard Serra. Hotellet har netop fået tildelt en Gold Award i Hotels.coms Loved by Guests-prisuddeling med en vurdering på 4,7 ud af 5 fra gæster, der har boet på hotellet.  Værelser fra 3290 kr. pr. værelse pr. nat.

 

 

Dette 5-stjernede hotel har i den grad førsteklasses kunst over det hele. Alle suiter på The First Luxury Art Hotel Roma er fyldt med imponerende moderne kunst, skabt af nogle af de vigtigste kunstnere på den italienske kunstscene – hvert værelse er som dit eget lille, private galleri. Hotellet har permanente og midlertidige udstillinger, og der er endda en kunstgallerikonsulent, der kan fortælle gæsterne om de udstillede værker. Konsulenten er der udelukkende til at beskrive og vurdere værkerne og i forbindelse med eventuelle ønsker om køb. Hotellet har netop fået tildelt en Gold Award i Hotels.coms Loved by Guests-prisuddeling med en vurdering på 4,7 ud af 5 fra gæster, der har boet på hotellet. Værelser fra 2600 kr. pr. værelse pr. nat.

 

 

Kunst i luksus og luksus i kunst er den bedste måde at beskrive dette 5-stjernede designerhotel i Beijing på. Spredt rundt i værelserne og på de offentlige områder på Hotel Éclat er der en fantastisk samling af mere end 100 kunstværker, herunder originale skulpturer og malerier fra store kunstnere som Salvador Dalí, Andy Warhol, Pierre Matter, Zhang Guolang, Chen Wen Ling, Gao Xiao Wu, Zou Liang og mange flere. Faktisk har hotellet den største private samling af værker af Salvador Dalí i hele Kina. Hotellet har netop fået tildelt en Gold Award i Hotels.coms Loved by Guests-prisuddeling med en vurdering på 4,8 ud af 5 fra gæster, der har boet på hotellet. Værelser fra 2298 kr. pr. værelse pr. nat.

 

 

 

Moderne design møder højteknologiske faciliteter på dette nye 5-stjernede luksushotel i Denver. Kunst er kernen i alt her, eftersom kunstværker pryder hotellets to gallerier, breder sig ud i gangene og smykker alle værelserne. Hotellets pragtstykke er en kunstinstallation med 22.000 lys. Meget af kunsten i gallerierne er leveret af konservatoren Dianne Vanderlip fra Denver Art Museum og omfatter værker af mange lokale kunstnere. Selv hotellets restaurant FIRE har kunstneriske karaktertræk med et fortryllende ildelement, fascinerende lysekroner og kinetiske skulpturer. Hotellet har netop fået tildelt en Gold Award i Hotels.coms Loved by Guests-prisuddeling med en vurdering på 4,8 ud af 5 fra gæster, der har boet på hotellet. Værelser fra 1457 kr. pr. værelse pr. nat.

 

 

Sightseeing og kulturelle seværdigheder begynder det sekund, hvor du træder ind ad døren på dette hotel, da det også fungerer som museum for moderne kunst. På det 5-stjernede renoverede hotel fra det 19. århundrede i centrum af Louisville, der tidligere tjente som pakhus, venter der dig en fantastisk kunstoplevelse. I hotellets kælder er der en unik installation, som hedder “Asleep in the Cyclone”, der også fungerer som hotelværelse. På værelset, der er fremstillet udelukkende af genanvendt træ fra lader, skræddersyede tekstiler, originale skulpturer og kunstværker, er der et skulpturelt hvælvet loft sammen med antikviteter, et raritetskabinet og en pladespiller med et udvalg af plader. Alle kunstværkerne på hotellet og museet er underfundige og interessante og er en hyldest til nulevende moderne kunstnere i verdensklasse. Hotellet har netop fået tildelt en Gold Award i Hotels.coms Loved by Guests-prisuddeling med en vurdering på 4,8 ud af 5 fra gæster, der har boet på hotellet. Værelser fra 1961 kr. pr. værelse pr. nat.

 

Dette vidunderlige 5-stjernede hotel, der er designet af Marcel Wanders og ligger i det, som engang var det offentlige hovedbibliotek i Amsterdam, har en uendelig mængde af finurlige kunstneriske detaljer. Hotellets tema er taget fra Lewis Carrols Alice i eventyrland, så det er både meget elegant og surrealistisk at bo her. Når du udforsker hotellet, der er fyldt med livlige farver og et fantasifuldt interiør, vil du opdage lysinstallationer og vægge, der er prydet med gigantiske skeer og guldfisk. Hotellet ejer en fascinerende samling udvalgte videokunstværker, der hele tiden bliver opdateret. Samlingen indeholder 40 interessante kunstværker, der vises i gangene, loungen og lobbyen og, hvis du stadig hungrer efter mere, kan du se den dedikerede kunstkanal på værelset. Hotellet har netop fået tildelt en Gold Award i Hotels.coms Loved by Guests-prisuddeling med en vurdering på 4,8 ud af 5 fra gæster, der har boet på hotellet. Værelser fra 2904 kr. pr. værelse pr. nat.

 

 

Dette 5-stjernede hotel er et af de mest stilfulde hoteller i Østlondon, og i dette kreative nabolag har det naturligvis også et øje for imponerende kunst. På alle 80 værelser er der moderne kunstværker skabt af kunstnere fra London, og hotellet har bestilt en række imponerende, avantgardeværker til lobbyen, restauranten og barerne. De omfatter popart-tryk af John Vincent Aranda, kunst fra Hoxton Art Gallery og utrolige installationer såsom et mekanisk fjernsyn, der er lavet af konservesdåser og en række ikoniske britiske souvenirer, der er støbt ind i blokke af kunstig harpiks. South Place Hotel supplerer sin kunstsamling med en årlig kunstkonkurrence for nyuddannede fra Londons kunstskoler, hvor det vindende værk vises frem i hotellets vindue. Hotellet har netop fået tildelt en Gold Award i Hotels.coms Loved by Guests-prisuddeling, med en vurdering på 4,7 ud af 5 fra gæster, der har boet på hotellet. Værelser fra 1705 kr. pr. værelse pr. nat.

Dette hippe kunstneriske 5-stjernede hotel er en drøm for fans af moderne kunst, og det er åndsproduktet af den berømte kunstsamler og internationale kunstprotektor Dakis Joannou. Hotellets etos er miljøvenligt, og designerne anvendte grønne teknikker, der omfattede bjærgning af så mange materialer som muligt fra den oprindelige bygning, da hotellet blev bygget. De engagerede endda lokale arkitekturstuderende for at sikre, at hotellet bevarede et lokalt præg. Resultatet er et simpelthen fremragende interiør, usædvanlige specialfremstillede møbler og håndlavet inventar, der giver gæsterne en fornemmelse af, at de er en del af et større kunstværk. Alle offentlige områder og alle værelser er kreativt designet, og alle steder er der moderne kunst, som reflekterer byens gadeliv. Hotellet har netop fået tildelt en Gold Award i Hotels.coms Loved by Guests-prisuddeling med en vurdering på 4,7 ud af 5 fra gæster, der har boet på hotellet. Værelser fra 1105 kr. pr. værelse pr. nat.

 

 

Dette 5-stjernede hotel er en relativ ny tilføjelse til byens luksusscene. Hotellet, der ligger på 1-1-1 Marunouchi, har en yderst rolig beliggenhed ved voldgraven ved siden af det kejserlige palads’ haver. Hotellet holder så meget af kunst, at det endda har lavet en bog, der hedder “The Art of Palace Hotel”, som findes på alle værelser, og hotellet tilbyder også en kunstpakke, der inkluderer private kunstudflugter rundt i byen. De rejsende har faktisk ikke engang behov for at forlade hotellet for at nyde noget af det fineste, som japansk kunst har at byde på, da hotellet har bestilt mere end 1.000 individuelle værker fra nogle af Japans mest lovende kunstnere, som kan ses på hele hotellet på både værelser og offentlige områder. Hotellet har netop fået tildelt en Gold Award i Hotels.coms Loved by Guests-prisuddeling med en vurdering på 4,8 ud af 5 fra gæster, der har boet på hotellet. Værelser fra 3155 kr. pr. værelse pr. nat.

 

 

Dette 5-stjernede luksuriøse boutique-hotel ligger i et ombygget privat palæ fra 1897, og det er et af de fineste eksempler på belle époque-arkitektur i Tjekkiets hovedstad. Mens hotellet giver en unik italiensk kunstnerisk atmosfære, er det de storslåede vægmalerier fra både tjekkiske og moderne kunstnere, der skaber et varigt indtryk fra deres plads blandt det ornamentale stukdesign. Hotellet har den største samling af original Le Corbusier-grafik i Europa, flere samlinger af berømte tjekkiske kunstnere, og der bliver løbende afholdt udstillinger med moderne kunst i lobbyen. Hotellet har netop fået tildelt en Gold Award i Hotels.coms Loved by Guests-prisuddeling med en vurdering på 4,8 ud af 5 fra gæster, der har boet på hotellet. Værelser fra 1258 kr. pr. værelse pr. nat.

 
Alle disse kunsthoteller, plus hundredtusinder mere, kan reserveres online via Hotels.com eller igennem mobilappen, der er tilgængelig til IOS-, Android-, Windows- og Amazon Kindle-enheder, hvor kunder også får adgang til særlige hemmelige priser*, der kan hjælpe dem med at spare endnu mere på deres næste ophold. Husk at tilmelde dig Hotels.com™ Rewards for at få en bonusovernatning** for hver 10 overnatninger, der er betalt og gennemført.

 

Kommentarer til redaktøren

  • De nævnte priser er inklusive skatter og gebyrer og afhænger af ledig kapacitet på reservationstidspunktet.
  • For at kvalificere sig til en Gold Award skal ejendommen have modtaget en gennemsnitlig gæstebedømmelse på 4,7 eller mere baseret på minimum 50 anmeldelser på Hotels.com fra og med den 31. december 2015.
  • * Hemmelige priser er tilgængelige for brugere af Hotels.coms app, medlemmer af Hotels.com™ Rewards og personer, der har adgang til hemmelige priser på hjemmesiden ved at abonnere på e-mails fra Hotels.com. Hemmelige priser vises der, hvor du kan se banneret “Din hemmelige pris” i søgeresultaterne. Kun tilgængelig på udvalgte hoteller og datoer. Underlagt samtlige vilkår og betingelser.
  • **Bonusovernatning inkluderer ikke skatter og gebyrer. Se her for samtlige vilkår og betingelser.

Om Hotels.com

Hotels.com er ejet af Hotels.com, L.P. og er en af de førende online reservationshjemmesider med hoteller, der spænder fra internationale hotelkæder og resorter med alt inklusive til lokale favoritter og Bed & Breakfasts. Hotels.com har samlet al den information, du skal bruge for at reservere det perfekte hotelophold.

© 2016 Hotels.com, L.P. Hotels.com, Det oplagte valg, Hotel Price Index, HPI og Hotels.coms logo er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Hotels.com, L.P. i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.

Bemærk, at indholdet i denne pressemeddelelse er korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen,
men at det kan være genstand for ændringer uden varsel.