LAD DINE DRØMME FORGRENE SIG: TRÆTOPSREJSER VOKSER HELT IND I HIMLEN

Rejsende kan nu udleve deres drømme om at sove højt på en gren ved hjælp af Hotels.com™ Loved by Guests Awards, der bliver tildelt på baggrund af millioner af verificerede gæsteanmeldelser.10 fantastiske hoteller er blevet kronet som vindere i den helt nye kategori Bedst inden for træhuse, hvor hotellerne rent faktisk hænger på træerne.

De rejsende nu om dage drømmer om en ferie højt til vejrs i trækronerne. Sidste år voksede efterspørgslen på træhus-hoteller med knap 30 % ifølge rejseeksperterne hos Hotels.com. *.

En luksusovernatning i trækronerne** (33 %) er mere eftertragtet end at sove i et rumskib (28 %), tjekke ind på et hotel af guld (24 %) eller gå til køjs på et ishotel (23 %). Hotels.com løfter her sløret for de 10 træhoteller, der er blevet kåret som prisvindere til Loved by Guests Awards.

  1. Svævende infinity pool

Keemala – Thailand
Gæstebedømmelse: 4,6 ud af 5 på Hotels.com
Var det ikke noget med en svømmetur i din egen 30 meters infinity pool på kanten af en bjergvæg? Det kan blive virkelighed i disse skønne fuglereder på pæle, der ligger kun 40 minutter fra Phuket. Keemala er en fortryllende, grøn eventyrverden, og de enestående træhus-villaer har store regnbrusere og fritstående badekar med en helt utrolig udsigt over regnskoven. Her på Keemala-hotellet finder du også strandluksus, spabehandlinger, cocktails ved solnedgang og champagnepicnics på menuen. Værelser fra 445 € pr. værelse pr. nat.

  1. Futuristisk, skandinavisk arkitektur højt til vejrs

Tree Hotel – Sverige
Gæstebedømmelse: 4,3 ud af 5 på Hotels.com

Her i den svenske skov skal du klatre op til døren til dit hotelværelse, før du overhovedet kan åbne den! Tree Hotel har løftet moderne design til et helt nyt niveau med stedets finurlige, specialfremstillede økotræhuse. Forestil dig at sove mellem de høje fyrretræer i en spejlterning, en fuglerede eller en ufo! Træhusene har hver deres egen kæmpe hængekøje, hvor du kan ligge og kigge på stjerner og måske også være heldig at se nordlys. På hotellet kan gæsterne nyde godt af træsaunaen, spise god hjemmelavet svensk husmandskost eller tage en tur på svævebanen, der går gennem træerne over det smukke, svenske Lapland og Luleälven. Værelser fra 517 € pr. værelse pr. nat.

  1. En gyngetur over det turkisblå hav

Azulik – Adults Eco-Resort & Maya Spa, Tulum – Mexico
Gæstebedømmelse: 4,3 ud af 5 på Hotels.com
Lad dit indre barn slå sig løs, og tag en gyngetur over det turkise vand ud for Tulum. Du får nemlig din egen gynge i din private villa på dette skønne, luksuriøse fristed ved stranden. Azulik er et populært tilholdssted for alle kendisserne, men det allerstørste tilløbsstykke her er de pragtfulde villaer. De fine træboliger byder nemlig på en helt fantastisk udsigt over havet, udendørs badekar lavet i mosaik og en skøn terrasse med en gynge og en hængende sofa. På stedet finder du også den eksklusive restaurant Kin Toh, der ligger 12 meter over den tætte jungle. Her kan gæsterne lade sig overrumple af den lækre smagsmenu på 12 retter, mens de betragter aftenens liveunderholdning.  Værelser fra 243 € pr. værelse pr. nat.

  1. Et liv i sus og dus

Four Seasons Resort – Costa Rica
Gæstebedømmelse: 4,8 ud af 5 på Hotels.com
Fra dette bjergsideparadis er der udsigt til Papagayo-halvøens gyldne strande. Det luksuriøse Four Seasons Resort ligger 100 meter over havets overflade, og selvom det strengt taget ikke tæller som et træhus, så ligger de smukke suiter alligevel og putter sig under junglens smukke løvtag.  I de 5-stjernede suiter kan gæsterne nyde livet og solen i de private svømmebassiner med en cocktail i hånden. Her er masser at give sig til, og de voksne kan blandt andet gå de 18 huller på stedets flotte golfbane, mens børnene kan deltage i natursommerlejren. Derudover står hotellet også for et frivilligprogram, hvor de rejsende kan give en hånd med på lokale skoler eller hjælpe som frivillige med at beskytte miljøet. Værelser fra 568 € pr. værelse pr. nat.

  1. Drømmested fyldt med mystik

Tsala Treetop Lodge, Plettenberg Bay – Sydafrika
Gæstebedømmelse: 4,8 ud af 5 på Hotels.com
Oppe under trætoppene ligger dette dejlige hotel i Sydafrikas vildmark i hjertet af den naturskønne Garden Route. De luksuriøse trætop-suiter har en betagende udsigt og en helt særlig charme, der er fuld af mystik. Suiterne har eget privat spabadeværelse, pejs og endda infinity pools. Hotellet byder også på en unik spiseoplevelse på den udendørs træterrasse, der ligger hævet over skovbunden, så du kan sidde midt blandt trækronerne og nyde en overdådig morgenmad eller en afslappet frokost. Værelser fra 249 € pr. værelse pr. nat

  1. Ø-livet højt på strå

Japamala Resort, Tioman Island – Malaysia
Gæstebedømmelse: 4,5 ud af 5 på Hotels.com
Hvis du har brug for at komme helt tilbage til naturen, så er du kommet til det rette sted. Nærmest skjult i den nederste del af skoven på Tioman-øen ligger dette hotel, som kun kan nås med båd. Charmerende små gangbroer af træ forbinder de flotte træhuse med hinanden på hotellet, som har en helt utrolig udsigt over Det Sydkinesiske Hav. Japamala er rustikt på den lækre måde, og stedet er skræddersyet til gæster, som gerne vil bo midt i naturen, men stadig omgivet af luksus. Her kan du sænke kroppen ned i det varme boblebad, der er omgivet af træer, spise på restauranten på træmolen, der ligger 100 meter ude på havet eller tage på en vandretur i junglen til den nærmeste landsby. Værelser fra 151 € pr. værelse pr. nat.

  1. Barfodet luksus og yoga

Aqua Wellness Resort – Nicaragua
Gæstebedømmelse: 4 ud af 5 på Hotels.com

I det grønne tropelandskab på Nicaraguas Costa Esmeralda bliver du vækket på morgenkvisten af havets brusen og tropisk fuglesang. Træhus-villaerne på Aqua Wellness Resort har svømmebassin, udendørs bruser og en privat terrasse, der er helt perfekt til at sidde og se solen gå ned i Stillehavet hver aften. Resortet har en restaurant ved stranden, hvor store flettede lanterner lyser den mørke nat op. Her kan du også tage yogatimer på en smuk åben terrasse højt hævet over skovbunden, hvorfra der er en storslået udsigt over junglen. Værelser fra 190 € pr. værelse pr. nat.

  1. Fred og ro i trætoppene

Silky Oaks Lodge Mossman – Australien
Gæstebedømmelse: 4,8 ud af 5 på Hotels.com
Forestil dig den skønneste spaoplevelse midt i en af verdens ældste regnskove. Med sin beliggenhed ved Mossman River, Daintree Rainforest og Great Barrier Reef byder dette hotel på masser af naturoplevelser, blandt andet gåture i regnskoven, krystalklare vandhuller og en billabong-søstrand. De luksuriøse træhuse har store verandaer og hængekøjer, så du er sikret total afslapning under regnskovens løvtag. Her er også en smuk træhus-restaurant, hvor gæster kan spise middag på den overdækkede terrasse. Værelser fra 308 € pr. værelse pr. nat.

  1. Eventyr i Arkansas

Eureka Springs Treehouses – USA
Gæstebedømmelse: 4,8 ud af 5 på Hotels.com
Hvis du leder efter destinationen til en romantisk ferie, hvor I kan være helt jer selv, så har du fundet stedet. Dette resort er i sandhed en skjult perle med pudsige og sjove detaljer, hvor end du vender og drejer dig. Træhusene står på cederpæle midt i skoven og har hvert sit tema, så gæster kan overnatte i Venedig, New York, Santa Fe og Paris. Hvis du ikke er så meget for livet i trætoppene, kan du også overnatte i dit helt eget eventyrslot med skjulte gange og jacuzzi-tårne, ligesom Eureka Springs også har værelser, der er udformet som charmerende, små hobbithuler.  Værelser fra 128 € pr. værelse pr. nat.

  1. Slap af i regnskoven

Daintree Eco Lodge & Spa – Australien
Gæstebedømmelse: 4,6 ud af 5 på Hotels.com
Vend civilisationen ryggen og slap af i regnskoven. De træhus-lignende værelser ligger midt i den ældgamle regnskov Daintree i North Queensland, og her kan du virkelig få lov til at være et med naturen. I luksusvillaerne er der boblebad mellem trækronerne, ligesom gæster kan få en helt fantastisk spiseoplevelse på den skønne restaurant, der strækker sig ud over en lille sø i regnskoven. Værelser fra 243 € pr. værelse pr. nat.

Du kan reservere alle disse skønne træhuse og mange flere via appen Hotels.com for mobilen, der kan fås til iOS og Android. Du er kun få klik fra selv at overnatte højt til vejrs. Husk at reservere med Hotels.com Rewards, hvor du opnår øjeblikkelige besparelser og får en bonusovernatning, når du har samlet 10 nætter***.

Ends

Notes to Editors:

* Baseret på hotelefterspørgslen i 2016 i forhold til 2015 for alle overnatningssteder på Hotels.com, der er kategoriseret som træhuse.

** Resultater fra One Polls undersøgelse i oktober 2016 med 8.400 adspurgte verden over

***bonusovernatning inkluderer ikke skatter og gebyrer.

Gæstebedømmelserne er pr. pressemeddelelsens udsendelsesdato og kan ændre sig.

Om Hotels.com:

Hotels.com L.P. driver Hotels.com, der er en førende reservationshjemmeside, der tilbyder hoteller i hele verden. På Hotels.com kan du finde alt fra internationale hotelkæder og resorter med alt inklusive til lokale favoritter og Bed & Breakfasts. På siden får du desuden alle de oplysninger, du skal bruge for at reservere det perfekte hotelophold. Kunder kan opnå øjeblikkelige besparelser med vores hemmelige priser gennem mobilappen, og medlemmer af Hotels.com Rewards-programmet kan samle nætter og indløse bonusovernatninger*** på tusindvis af overnatningssteder verden over. Med Hotels.coms concierge-tjeneste til iPhone har du altid en lokal ekspert lige ved hånden. Få hurtig adgang til tjenester som transport, udbringning af mad, restaurantreservationer og aktiviteter.

© 2017 Hotels.com, LP.  Alle rettigheder forbeholdes.  Hotels.com og Hotels.com-logoet er varemærker tilhørende Hotels.com, L.P.  Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere. CST # 2083949-50