Luksushoteller til lavere priser på danske favoritdestinationer i 2015

  • Sidste år faldt den pris, som danske rejsende i gennemsnit betalte for overnatninger på fire- og femstjernede hoteller på favoritdestinationer som Thailand, Brasilien og flere Europæiske storbyer
  • Danske rejsende med hang til luksus oplevede de største prisforbedringer i Brasilien, hvor en overnatning på femstjernet hotel faldt med 30 % i gennemsnit, til 1.604 kr. i perioden 2014 til 2015
  • En svagere Euro kom desuden luksusglade rejsende til gode i Europa, da det gav bedre gennemsnitlige priser på luksushoteller i bl.a. Paris, Venedig såvel som i Aarhus og Odense

København, 20. april 2017 En overnatning på femstjernet luksushotel lyder måske som en helt særlig oplevelse, men som det nyeste Hotel Price Index™ fra Hotels.com™ viser, kan nattesøvnen sagtens foregå i luksuriøse rammer uden at flænse privatøkonomien. Den gennemsnitlige pris betalt af danske rejsende, for en overnatning på fire- og femstjernede hoteller, faldt nemlig sidste år på flere af danskernes favoritdestinationer.

Det ene år kan du som rejsende synes, at hotelpriserne på din drømmedestination er for høje, mens et luksushotel er til at betale allerede året efter. Ifølge det nyeste Hotel Price Index fra Hotels.com havde flere danskere netop den oplevelse sidste år. Danske rejsende betalte eksempelvis markant lavere priser for at overnatte på et femstjernet hotel i Rio de Janeiro, hvor den gennemsnitlige pris betalt for en femstjernet hotelovernatning faldt med 30 %. I 2014, hvor VM i fodbold bidrog til forhøjede priser, måtte danske gæster i gennemsnit af med 2.278 kr. for femstjernet luksus, mens den gennemsnitlige pris i 2015 var mere beskedne 1.604 kr. for en luksusovernatning på brasiliansk. Også de firestjernede hoteller faldt i pris i den brasilianske storby, hvor firestjernet kvalitet kostede 19 % mindre i 2015 med en gennemsnitlig pris på 1.127 kr.

Luksuspriser faldt også i Thailand

På listen over danske favoritdestinationer, hvor danske rejsende fik mest hotelluksus for pengene i 2015, optræder flere eksotiske destinationer. For eksempel betalte danske rejsende mindre for at overnatte i luksuriøse omgivelser på de thailandske favoritdestinationer Phuket og Pattaya. Her faldt den gennemsnitlige pris for både fire- og femstjernet luksus med 9 % fra 2014 til 2015. På Phuket kostede et femstjernet hotel 1.115 kr. i gennemsnit, mens danskerne i gennemsnit købte sig til firestjernet luksus for 470 kr. på Pattaya.

 

Luksus til lavere priser i Aarhus, Odense og på europæiske favoritdestinationer

To danske byer oplevede også fald i den gennemsnitlige pris betalt for hotelluksus, da både Aarhus og Odense figurerer på listen. I Aarhus faldt den pris danskerne betalte for firestjernede hoteller med 6 % i gennemsnit, fra 1.125 kr. i 2014 til 1.052 kr. i 2015. I Odense betalte gæsterne ligeledes 6 % mindre i for firestjernede hoteller, men med et lavere udgangspunkt i prisen, da priserne gik fra et gennemsnit på 905 kr. i 2014 til 853 kr. i 2015.

Der blev også sparet penge i europæiske storbyer som Köln, Venedig og Paris. I Køln faldt prisen med 6%, og en femstjernet luksusovernatning i den tyske by kostede dermed 1.431 kr. i 2015. I Venedig kunne danske rejsende nyde byen med en udsigt fra et firestjernet hotel til færre penge i 2015, da den gennemsnitlige pris faldt med 8 % til 1.238 kr. Nogenlunde samme prisreduktion fandt sted i Paris, hvor priserne på firestjernede hoteller var 5 % lavere i 2015, og det slap danske rejsende i 1.306 kr. for i gennemsnit.

 

Om Hotel Price Index

Hotel Price Index er en tilbagevendende rapport, der giver et overblik over hotelpriser på populære destinationer rundt om i verden. Hotel Price Index følger med i de priser, som rejsende har betalt for deres hoteller. Rapporten er blevet udgivet de sidste 11 år og har således fået en indflydelsesrig rolle på markedet. Denne udgave dækker hele 2015, og du kan læse rapporten i sin fulde længde på hpi.hotels.com. Besøg http://hpi.hotels.com/dk-h22015/ for yderligere oplysninger.

 

Om Hotels.com

Hotels.com er ejet af Hotels.com, L.P. og er en af de førende online reservationshjemmesider med hoteller, der spænder fra internationale hotelkæder og resorter med alt inklusive til lokale favoritter og Bed & Breakfasts. Hotels.com har samlet al den information, du skal bruge for at reservere det perfekte hotelophold.

 

© 2016 Hotels.com, L.P. Hotels.com, Det oplagte valg, Hotel Price Index, HPI og Hotels.coms logo er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Hotels.com, L.P. i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.

 

Følg Hotels.com på:

Facebook: Hotels.com Europe

Twitter: HotelsdotcomEU

 

 

 

Simon Matthews, Senior PR-Manager, EMEA, Hotels.com

Tlf.: +0203 194 5731

E-mail: simatthews@hotels.com.

 

Bemærk, at indholdet i denne pressemeddelelse er korrekt på tidspunktet for offentliggørelsen,
men at det kan være genstand for ændringer uden varsel.