Nyeste rapport om udviklingen i globale hotelpriser: HOTELPRISERNE FALDT PÅ FLERE AF DANSKERNES FORETRUKNE REJSEMÅL

  • Det nyeste Hotel Price Index fra Hotels.com™ viser, at de globale hotelpriser betalt af rejsende verden over steg med 1% i 2015.
  • For danske rejsende var de mest favorable hotelpriser på populære feriemål i Thailand og Vietnam.
  • Priserne på eksotiske destinationer i Brasilien og Malaysia faldt mest.
  • I Danmark steg prisen mest i Gentofte, mens den faldt mest i Fredericia.

København, d. 9. marts, 2016 – Det nyeste Hotel Price Index™ (HPI™) fra Hotels.com™ viser, at den gennemsnitlige pris betalt* per hotelovernatning i 2015 var 1% højere i forhold til 2014. På flere af danskernes yndlingsdestinationer faldt prisen dog, og flere af danskernes foretrukne rejsemål hører til de steder, hvor de får mest for pengene.

HPI er en stor undersøgelse af hotelpriser på tusindvis af destinationer verden over. Indekset viser den pris, kunden reelt betalte* per nat for hotelindkvartering i 2015 sammenlignet med 2014.

Indekset baserer sig på data fra hundredtusinder af reservationer på Hotels.coms hjemmesider over hele verden, herunder også hvad danskerne betalte for hotelovernatninger både i Danmark og uden for landets grænser.

Mere for pengene på danskernes yndlingsrejsemål

Det nyeste Hotel Price Index viser prisfald på hotelovernatninger i 2015 på nogle af danskernes yndlingsdestinationer, heriblandt Phuket, Rom og Paris. I Paris faldt prisen med 3% procent, mens den i Phuket faldt med hele 9%.

På listen over rejsemål, hvor man som hotelgæst fik mest for pengene, ses også flere af danskernes favoritdestinationer i Thailand og Vietnam. På top 20-listen optræder således hele 7 thailandske byer, mens 2 af destinationerne er vietnamesiske.

“De seneste tal fra den asiatiske version af HPI viser, at dette måske er det bedste tidspunkt at være rejsende i Asien og Stillehavsområdet på. Væksten i nye hoteller og de aktuelle prisniveauer repræsenterer stor værdi for rejsende, uanset om man er fra Asien, eller om man er tilrejsende,” udtaler Abhiram Chowdhry, vicedirektør for Hotels.com-brandet i Asien og Stillehavsområdet.

Prisfald i Skandinavien

Asien var ikke det eneste sted, danskerne kunne opleve et stort prisfald inden for hotelreservationer i 2015. Også i de europæiske storbyer Oslo og Istanbul, der ligesom Phuket er på top 20 over danskernes foretrukne rejsemål, blev det billigere at overnatte i 2015. Prisen disse steder faldt henholdsvis 3 og 6%.

I Malmö kostede et hotelværelse 735 kr. i 2015 mod 778 kr. i 2014, hvilket svarer til et fald på 5%.

Det største prisfald i 2015 var dog i Brasilien, hvor en hotelovernatning i 2015 kostede 940 kr. mod 1.189 kr. året før – et prisfald på 21%. Det kan hænge sammen med højere priser under VM i fodbold i Brasilien året før.

I Danmark steg prisen mest i Gentofte med hele 11%, mens den faldt med 5% i Fredericia.

*Den gennemsnitlige pris betalt per nat, inklusive skatter og afgifter

 

Om Hotels.com

Hotels.com er ejet af Hotels.com, L.P. og er en af de førende online reservationshjemmesider med hoteller, der spænder fra internationale hotelkæder og resorter med alt inklusive til lokale favoritter og Bed and Breakfasts. Hotels.com har samlet al den information, du skal bruge, for at reservere det perfekte hotelophold.

© 2016 Hotels.com, L.P. Hotels.com, Det oplagte valg, Hotel Price Index, HPI og Hotels.coms logo er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Hotels.com, L.P. i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.