PÅ JAGT EFTER LUKSUS: SIG HOLA TIL SPANIEN, KONICHIWA TIL KYOTO –OG SLÅ ET SMUT FORBI RIO

Hvert år præsenterer Hotel Price Index® (HPI®) fra Hotels.com® masser af interessante fakta og trends om priserne på overnatning rundt omkring i verden. I år løfter Hotels.com sløret for, hvor du skal tage hen for at få de mest luksuriøse ophold til en virkelig god pris. Uanset om du elsker at nippe til kaviar ved din helt egne private pool eller slappe af i dit luksuriøse sengetøj af ægte egyptiske bomuld, har Hotels.com nøglen til de allerbedste luksusferier. Og her kommer den – hitlisten Luxe for Less.

 

Læn dig tilbage, snup et glas bobler, og find din kalender frem, for nu guider Hotels.com dig gennem de hotteste luksusdestinationer i 2018.

 

Luxe for Less Top 5: Hvor finder jeg den bedste luksus til en pris, jeg faktisk kan betale

HPI har for 2017 fundet de fem mest populære femstjernede overnatningsmuligheder til rimelige priser – lige fra resorts og luksuskæder til villaer og små, eksklusive hoteller – og her er de[1]:

  1. Kathu, Thailand

Største fordele: Strandlækker afslapning, infinity-pools og gourmetmad

  1. Kuala Lumpur, Malaysia

Største fordele: Glamourøst jetsetliv i hjertet af Sydøstasien

  1. Istanbul, Tyrkiet

Største fordele: Hvor Øst møder Vest, og du kan mærke historiens vingesus

  1. Riga, Letland

Største fordele: Oplev den før dine venner. En imponerende by med masser af østeuropæisk kultur

  1. Bogota, Colombia

Største fordele: Et af de bedste musik- og klubmiljøer Latinamerika

 

Viva España

World Tourism Organisation afslørede i 2017, at Spanien officielt har overhalet USA og nu er det næst mest besøgte land i verden (efter Frankrig). I år regner man med, at 82 millioner vil besøge landet mod de 75 millioner sidste år[2]. I Spanien er der tapas på ethvert gadehjørne, strande en masse og et sprog, der gør dig blød i knæene, så det er ikke så overraskende, at Spaniens popularitet er steget så markant. Den større efterspørgsel vil højst sandsynligt få priserne til at stige, og derfor er det vigtigt at vide, hvor du skal tage hen for at få luksus til rimelige priser og stadig være med på beatet.

 

  1. Barcelona: Danskerne betalte i gennemsnit 6 % mere for 5-stjernede ophold i 2017 end i 2016.

Største fordele: Gaudi, tapas, strande i byerne

  1. Zaragoza: Her fik spanske rejsende 5-stjernede værelser for mindre end 110 € pr. nat.

Største fordele: Helt fantastiske Instagram-solnedgange (#travelbrag) fra Ebro River og et eklektisk miks af gotisk og maurisk arkitektur

  1. Granada: Her fik spanske rejsende også 5-stjernede værelser for mindre end 110 € pr. nat.

Største fordele: Alhambra er et must – og det samme er churros med chokoladesauce (guddommeligt!)

  1. Menorca: De rejsende fra Storbritannien kunne nyde godt af en 22 % prisnedgang på 5-stjernede ophold på Menorca.

Største fordele: En blomstrende vinindustri – og så var det vist nok her, at mayonnaisen blev født!

 

Her kan du både blæse og have sushi i munden

Hvis du vil have sushi til morgenmad, dim sum til frokost og en blanding af begge til aften, så er Japan det helt rigtige sted for dig – og så er det til at betale! De globale valutaer som fx euroen og den australske dollar står lige nu stærkere i forhold til den japanske yen, og det betyder, at rejsende fra Australien, Spanien, Frankrig, Finland, Mexico, Canada og USA i øjeblikket får mere luksus for pengene i Japan – men hvor skal du så tage hen for at få det bedste af det bedste?

 

  1. Kyoto: Gennemsnitsprisen pr. nat for et luksusophold var faldet med 37 % for danske rejsende i 2017 sammenlignet med 2016.

Største fordele: Kyo-wagashi (lækre lokale søde sager) og tofu

  1. Osaka: Gennemsnitlig prisnedgang på 12 % for rejsende fra Australien og Canada[3].

Største fordele: Udlev din indre samurai på slottet i Osaka

  1. Tokyo: Gennemsnitlig prisnedgang på 4 % for rejsende fra Danmark3.

Største fordele: Svimlende skyskrabere og en fantastisk udsigt fra Tokyo Skytree

  1. Okinawa: Gennemsnitlig prisnedgang på 10 %3.

Største fordele: Et enestående køkken med mad, du ikke finder andre steder i verden – ikke engang i resten af Japan!

 

Og så lige et smut til karneval i Rio

Rio strammede sig an og løb med guldet! Snakken om De Olympiske Lege er måske stilnet af, men den brasilianske strandby har stadig masser at byde på – især hvis du er på jagt efter luksus. HPI-data afslørede, at priserne på 4- og 5-stjernede ophold i gennemsnit faldt 17 % i 2017 (sammenlignet med 2016) for rejsende fra Frankrig, Storbritannien, Mexico og USA[4].

 

Den bedste måde at bruge det, du sparer:

  1. Caipirinhas på stranden Copacabana
  2. En sporvogn op til statuen af Kristus Frelseren
  3. En lækker middag på en af byens fantastiske restauranter – prøv Oro!
  4. Tjek den moderne kunstscene
  5. Få surfundervisning i Arpoador

 

Amerika er stadig (en af) de største

Uanset om du gerne vil se Golden Gate Bridge, Mickey Mouse eller Det Hvide Hus, har der været nogle helt vilde prisfald i hele USA, specielt i de dyre byer, og det gør dem mere tilgængelige for alle.

 

Topdestinationer, hvor priserne for ophold på 4- og 5-stjernede hoteller faldt, var blandt andet:

  1. Boston: Gennemsnitlig prisnedgang på 16 % for rejsende fra Australien og Brasilien[5].

Største fordele: Muslingesuppe og frisk hummer

  1. Orlando: Gennemsnitlig prisnedgang på 19 % for rejsende fra Australien, Spanien, Finland, Frankrig, Sverige, Mexico og Canada4.

Største fordele: Her kan du slippe dit indre barn løs og drikke Butterbeer, præcis som de gør i Harry Potter

  1. San Diego: Gennemsnitlig prisnedgang på 18 % for rejsende fra Frankrig og Brasilien4.

Største fordele: Her kan du surfe og lege strandbums

  1. Washington DC: Gennemsnitlig prisnedgang på 18 % for rejsende fra Brasilien og Canada4.

Største fordele: De fantastisk smukke forårsblomster og et spændende madmekka

 

ENDS

 

Du kan få yderligere information ved at kontakte Hotels.coms nordiske pressekontor på e-mail nora.maki@cohnwolfe.com eller telefon +358 (0)41 433 1078

 

 

Bemærkninger:

 

Denne pressemeddelelse anvender data fra det seneste Hotel Price Index (HPI), der viser, hvad rejsende faktisk betalte pr. dobbeltværelse pr. nat, inkl. skatter og gebyrer i 2017 sammenlignet med 2016.

Dataene for hvert land er angivet i lokal valuta, og derfor kan vi ikke vise de præcise priser. De data, der er anvendt her, er baseret på gennemsnitspriser betalt af rejsende fra følgende markeder: Australien, Japan, Spanien, Finland, Frankrig, Sverige, Storbritannien, Brasilien, Mexico, Canada og USA.

 

Denne pressemeddelelse ser på det globale gennemsnit og finder trends, der er repræsenteret på størstedelen af markederne. De trends, vi finder, gælder ikke for alle markeder. Hvor de globale gennemsnit er vist, stammer de analyserede data fra de oprindelseslande (fx spanske rejsende), hvor nedgangen er registreret, og oprindelseslandene, hvor nedgangen ikke er registreret, indgår ikke i disse data.

Hele HPI-rapporten kan læses på https://hpi.hotels.com/dk-2017/ for 13 store nationaliteter, og priserne er angivet i lokal valuta. Dataene for rejsende fra andre lande kan fås ved at kontakte Hotels.coms pressekontor.

 

[1] Baseret på destinationer, der jævnligt ligger på top 10-listen over billigste gennemsnitspriser betalt af rejsende fra Australien, Japan, Spanien, Finland, Frankrig, Sverige, Storbritannien, Brasilien, Mexico, Canada og USA.

[2] United Nations World Tourism Organizations-listen blev bragt på BBC News den 15. januar 2018: http://www.bbc.com/news/business-42692641.

[3] Rejsende fra Australien, Spanien, Finland, Frankrig, Mexico, Canada og USA oplevede alle en prisnedgang på 4- og 5-stjernede ophold på forskellige japanske destinationer i 2017 sammenlignet med 2016. Den nedgang, der er nævnt i denne pressemeddelelse, er gennemsnit, der er hentet fra disse data.

[4] Rejsende fra Frankrig, Storbritannien, Mexico og USA oplevede alle en prisnedgang på 4- og 5-stjernede ophold på forskellige japanske destinationer i 2017 sammenlignet med 2016. Den nedgang, der er nævnt i denne pressemeddelelse, er gennemsnit, der er hentet fra disse data.

[5] Rejsende fra Australien, Japan, Spanien, Finland, Frankrig, Sverige, Storbritannien, Brasilien, Mexico, Canada og USA oplevede alle en prisnedgang for 4- og 5-stjernede hoteller forskellige steder i USA i 2017 sammenlignet med 2016. Den nedgang, der er nævnt i denne pressemeddelelse, er gennemsnit, der er hentet fra disse data.

 

Om Hotels.com®
Hotels.com er det naturlige valg, når du skal finde et sted at overnatte. Ligesom dig elsker vi at rejse. Derfor har vi gjort det nemt at booke gennem os. Med hundredtusindvis af overnatningsmuligheder verden over og 90 lokale websider på 41 forskellige sprog har Hotels.com ganske enkelt det hele. Du er bogstavelig talt kun et klik fra et værelse i Vegas, et trætophus i Thailand eller en vild villa i Venezuela.  Og med vores Rewards-loyalitetsprogram kan du optjene bonusovernatninger*, mens du sover, og få adgang til øjeblikkelige besparelser og hemmelige priser… kan det blive bedre? Selv bookingen er blevet smartere. Se over 25 millioner ægte gæsteanmeldelser, og hent vores app, der er blevet downloadet mere end 60 millioner gange. Det har aldrig været nemmere at finde den perfekte overnatning.

 

© 2018 Hotels.com, LP. Hotels.com, The Obvious Choice, Hotels.com Rewards og Hotels.com-logoet er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Hotels.com, LP i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.Om Hotels.com®
Hotels.com er det naturlige valg, når du skal finde et sted at overnatte. Ligesom dig elsker vi at rejse. Derfor har vi gjort det nemt at booke gennem os. Med hundredtusindvis af overnatningsmuligheder verden over og 90 lokale websider på 41 forskellige sprog har Hotels.com ganske enkelt det hele. Du er bogstavelig talt kun et klik fra et værelse i Vegas, et trætophus i Thailand eller en vild villa i Venezuela.  Og med vores Rewards-loyalitetsprogram kan du optjene bonusovernatninger*, mens du sover, og få adgang til øjeblikkelige besparelser og hemmelige priser… kan det blive bedre? Selv bookingen er blevet smartere. Se over 25 millioner ægte gæsteanmeldelser, og hent vores app, der er blevet downloadet mere end 60 millioner gange. Det har aldrig været nemmere at finde den perfekte overnatning.

 

© 2018 Hotels.com, LP. Hotels.com, The Obvious Choice, Hotels.com Rewards og Hotels.com-logoet er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Hotels.com, LP i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.