Zap dig ind på hotelværelset: Hotels.com tester mobilnøgle med Zaplox

London, 20. november 2017: I dag offentliggjorde den globale bookingtjeneste Hotels.com®, at man starter et pilotprojekt, der skal teste en mobilnøgle, som giver enklere indtjekning og gæsterne mere tid til at nyde deres ophold.

 

Mobilnøglen bruger teknologien fra Zaplox og er integreret i Hotels.com-appen, så gæsten kan tjekke ind og ud af hotellet ved hjælp af sin smartphone. Det bliver det endelige farvel til hotelnøglen og et goddag til adgang via telefonen under hotelopholdet, hvilket vil give gæsterne en mere komfortabel og problemfri oplevelse.

 

Johan Svanström, President i Hotels.com siger:

“Hos Hotels.com er brugen af mobiler til søgning og booking af hotelværelser eksploderet de senere år. Vores brugere elsker den enkle Hotels.com-oplevelse, hvor du lynhurtigt finder den relevante side i forhold til din bookingrejse og har nemt ved at bruge vores ekstra services som at finde lokale restauranter. Ved at aktivere en app-baseret værelsesnøgle tager vi næste skridt i forhold til at skabe værdi for vores brugere. Hvem har ikke prøvet at miste et adgangskort og ønsket, at man på magisk vis kunne zappe døren åben? Det kan man nu med Hotels.com takket være Zaplox og vores hotelpartnere i testen.”

 

Pilotforsøget med mobilnøglen bliver til en start testet i tre CABINN-hoteller i Danmark, og så er planen at rulle servicen ud til flere interesserede hotelpartnere i de kommende år. Det første af de tre CABINN-hoteller til at prøve teknologien er CABINN Metro, som nu tilbyder mobilnøglen til alle gæster, der booker via Hotels.com.

 

Magnus Friberg, CEO hos Zaplox siger: “Vi er meget stolte over, at Hotels.com har valgt netop Zaplox som partner på projektet. Hotels.com er en del af porteføljen hos Expedia Group, som med stor succes har opbygget en global platform til booking af hoteller og fly. Med Zaplox’ mobilnøgle til ind- og udtjekning inkluderet kan platformen nu tilbyde en løsning, der repræsenterer en stor værdi for hotelgæsterne – direkte fra mobilen.”

 

Booking af CABINN Metro: https://da.hotels.com/ho323924

 

Mere information om Zaplox’ revolutionerende nytænkning inden for mobilnøgler: www.zaplox.com .

 

* Hotels.com-appen fås til iOS og Android: https://da.hotels.com/page/app/

 

SLUT

 

Du kan få yderligere information ved at kontakte Hotels.coms nordiske pressekontor på e-mail nora.maki@cohnwolfe.com eller telefon +358 (0)41 433 1078

 

 

Bemærkning til redaktører:

 

Om Hotels.com

Hotels.com L.P. driver Hotels.com, et af verdens førende websites til booking af overnatningssteder, som spænder fra internationale kæder og strandresorts til lokale favoritter og bed & breakfast-tilbud. På websitet finder du alle de informationer, du skal bruge for at booke det perfekte ophold. Kunderne opnår omgående besparelser i form af hemmelige priser** via vores booking-app til mobilen, og Hotels.com’s Rewards-medlemmer kan optjene og indløse bonusovernatninger*** på tusindvis af overnatningssteder i hele verden. Hotels.com Mobile Concierge til iPhone er som at have en lokalkendt ekspert lige ved hånden og giver dig direkte adgang til tjenester såsom transport, udbringning af mad, restaurantreservationer og aktiviteter.

 

**Hemmelige priser er tilgængelige for brugere af Hotels.com-appen, Hotels.com® Rewards-medlemmer og enkeltpersoner, som optjener hemmelige priser på websitet ved at tilmelde sig Hotels.com’s nyhedsbrev. Hemmelige priser vises på de sider i dine søgeresultater, hvor der er et banner med teksten “Din hemmelige pris”. Gælder kun udvalgte hoteller og datoer. De komplette vilkår og betingelser er gældende.

 

***Bonusovernatninger inkluderer ikke skatter og gebyrer. Bonusovernatningens værdi er beregnet ud fra gennemsnitsværdien af alle de 10 optjente overnatninger. Læs de komplette vilkår og betingelser her.

 

Om Zaplox

Zaplox er en global virksomhed, som tilbyder servicebranchen en nøglefærdig platform inklusive mobilnøgle eller SDK (Software Development Kit) til administration af gæstens oplevelse – baseret på et effektivt mobilnøglesystem. Zaplox tilfører værdi for hoteller og gæster ved gennem innovativ mobilteknologi at lette ind- og udtjekning samt distribuere mobilnøgler direkte til gæsternes smartphones. Systemet sparer tid og penge, og det giver hotellet en direkte kommunikationskanal med gæsten og mulighed for at genere ekstra omsætning. Zaplox-løsningen fungerer på alle store smartphone-platforme, understøtter alle større låsesystemer til hoteller og kan enten erstatte eller supplere eksisterende nøglekortsløsninger. Zaplox blev grundlagt 2010 i IDEON Science Park i Lund, Sverige. Løsningen har været installeret og i kommerciel brug siden 2011 med over 2 millioner overnatninger. Med driftsselskaber i Europa og Nordamerika kan Zaplox tilbyde fleksibel og kundeorienteret support.

 

Zaplox er noteret på Nasdaq Stockholm First North. Sedermera Fondkommission er certificeret rådgiver.

 

© 2017 Hotels.com, LP. Hotels.com, The Obvious Choice, Hotels.com Rewards og Hotels.com-logoet er enten registrerede varemærker eller varemærker tilhørende Hotels.com, LP i USA og/eller andre lande. Alle andre varemærker tilhører deres respektive ejere.